Update and submit your registration

Ajourfør og indsend din registrering

Husk, at en ajourføring af registreringen vil omfatte en teknisk fuldstændighedskontrol efter indsendelsen. Dette gøres for at sikre, at dit dossier indeholder alle de oplysninger, der er påkrævet. Alle oplysningerne i et dossier kontrolleres, uanset om det er nyindsendt eller allerede en del af et tidligere indsendt dossier.

Brug valideringsassistenten (Validation Assistant) i IUCLID til at simulere fuldstændighedskontrollen, inden du indsender dit dossier til ECHA.

Ud over den automatiserede fuldstændighedskontrol – som kan simuleres med IUCLID-valideringsassistenten – udfører ECHA's personale manuelle kontroller af visse dele af registreringen, såsom dataudeladelse og kemikaliesikkerhedsrapporten.

Læs fase 4 "Assessing hazard and risk" (vurdering af fare og risiko) og fase 5 "Creating your registration dossier" (oprettelse af dit registreringsdossier) i registreringsfaserne for at få et bedre overblik over de oplysninger, der er nødvendige for at sammensætte et registreringsdossier.

De fleste ajourføringer er gratis. Der er dog et gebyr for forhøjelse af mængdeintervallet, og hvis du tilføjer yderligere afgiftspligtige emner til dit dossier, f.eks. en anmodning om at bestemte oplysninger behandles fortroligt. Det anbefales, at du kører den gebyrberegner, der er tilgængelig i IUCLID, inden du indsender dit dossier. Fakturaer vil blive sendt til dig via REACH-IT.

Når du har indsendt den ajourførte registrering til ECHA via REACH-IT, vil dossieret gennemgå de trin, der er forklaret i afsnittet "From submission to decision" (fra indsendelse til afgørelse) i registreringsfase 6 "Submit your registration dossier" (indsendelse af registreringsdossier).

Sørg for, at du følger al kommunikation fra ECHA om din registrering og ajourføringerne heraf, som vil blive sendt til dig gennem REACH-IT. Du kan aktivere e-mailadvarselsmeddelelser i afsnittet "Company information" (virksomhedsoplysninger) i din REACH-IT-konto.