Anmeldelse af stoffer i artikler

Sammendrag

Importører og producenter af artikler skal under visse omstændigheder underrette ECHA, hvis deres artikel/artikler indeholder stoffer, der er opført på kandidatlisten.

Frist: Virksomhederne skal give meddelelse herom senest seks måneder efter optagelsen af stoffet på kandidatlisten.

Du skal indsende følgende information

  • identitet på og kontaktoplysninger for din virksomhed
  • stoffets identitet og registreringsnummer, hvis et sådant findes
  • stoffets mængdeinterval i den/de anmeldte artikel/artikler
  • en kort beskrivelse af stoffets/stoffernes anvendelse(r) i artiklen/artiklerne og artiklens/artiklernes anvendelse

Du anbefales at ajourføre din anmeldelse, hvis den tidligere meddelte information er blevet ændret. Sådanne ændringer kan være: ændring i mængdeinterval, produktion/import af forskellige artikler osv.

Ikke-fortrolige data om stoffer på kandidatlisten i artikler, der er tilgængelige for forbrugerne på EU-markedet, offentliggøres på ECHA-webstedet.

Indsendelse af din anmeldelse

Anmeldelser af stoffer i artikler indsendes via REACH-IT.

Inden indsendelsen, skal du udarbejde din rapport ved hjælp af IUCLID 6. Du kan enten bruge den selvstændige IUCLID, der er installeret lokalt på din computer, eller bruge de gratis ECHA Cloud-tjenester, der altid anvender den seneste IUCLID-version. Hvis du ønsker at indsende en opdatering, men ikke har IUCLID-datasættet, kan du anmode om at downloade dit dossier fra REACH-IT og konvertere det til et datasæt i IUCLID.

Du kan benytte dig af den detaljerede beskrivelse i vejledningen – Udarbejdelse af anmeldelse af stof i artikler – når du skal udarbejde dit IUCLID-dossier.

Log på REACH-IT, åbn menuen, og vælg "Stof i artikler > Upload et IUCLID-dossier"

Indsend din anmeldelse ved at følge instrukserne i opsætningsguiden. Når din anmeldelse er indsendt i REACH-IT, kan du følge dens indsendelsesstatus i REACH-IT. Du skal ajourføre din anmeldelse fra referencenummersiden i REACH-IT.
 

Retsgrundlag

Artikel 7, stk. 2 (REACH)