Fastlæggelsen af den anvendelse, du vil ansøge om, er et afgørende trin i udarbejdelsen af din ansøgning. Du bør omhyggeligt overveje bredden af din anvendelse, da den skal understøttes af kemikaliesikkerhedsrapporten, analysen af alternativer og den socioøkonomiske analyse i din ansøgning.

I forbindelse med beskrivelsen af (producent/leverandør)anvendelser upstream skal det fastslås, om der er (sekundære) anvendelser inden for rammerne af anvendelsesbeskrivelsen, der allerede er blevet substitueret og derfor ikke behøver være omfattet af en ansøgning.

Kemikaliesikkerhedsrapporten bør dække risiciene for menneskers sundhed og/eller miljøet hidrørende fra stoffets anvendelse(r). Medmindre dette er af betydning for vurderingen af alternativer, er det kun nødvendigt, at kemikaliesikkerhedsrapporten dækker de farlige egenskaber ved stoffet, som er angivet i bilag XIV.

Hvis du bruger referencen afledt minimumseffektniveau (DNEL) og de dosis-responsforhold, der er offentliggjort af Udvalget for Risikovurdering, behøver kemikaliesikkerhedsrapporten kun at indeholde del A, eksponeringsvurderingen (afsnit 9) og risikokarakteriseringen (afsnit 10) for hver af de anvendelser, der ansøges om, samt de fysisk-kemiske egenskaber ved stoffet, der er relevante for de udførte eksponeringsmodelleringer. Dette er særligt vigtigt for downstreambrugere, hvis de ikke har adgang til kemikaliesikkerhedsrapporten fra registreringen.

Du skal vedlægge et kort resumé af risikohåndteringsforanstaltningerne og anvendelsesforholdene i din ansøgning. Det korte resumé er et uddrag af det samlede sæt betingelser, der er beskrevet i kemikaliesikkerhedsrapporten, og det vil blive anvendt til støtte for håndhævelsen af afgørelser om godkendelse.

I analysen af alternativer bør du analysere den tekniske gennemførlighed, den økonomiske gennemførlighed, tilgængeligheden og potentialet for risikoreduktion i forbindelse med alternative stoffer eller teknologier. Analysen af alternativer bør også omfatte oplysninger om relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Hvis et alternativt stof er lige så farligt eller farligere end det bilag XIV-stof, der ansøges om godkendelse af (f.eks. som fastslået ved den harmoniserede klassificering af stoffet, eller hvis det er opført på kandidatlisten), er dette normalt tilstrækkeligt til at bevise, at det ikke er et egnet alternativ. Det er normalt ikke nødvendigt at foretage nogen yderligere analyse af den tekniske eller økonomiske gennemførlighed af dette alternativ. Der kan forekomme undtagelser, hvis alternativet ville blive anvendt i langt mindre mængder eller på måder, hvor risikoen ville blive væsentligt reduceret eller tilstrækkeligt kontrolleret i forhold til med bilag XIV-stoffet, eller hvis anvendelsen af stofferne ville være vigtig i "ikke-anvendelse"-scenariet i den socioøkonomiske analyse.

Den socioøkonomiske analyse beskriver, hvad der ville ske, hvis der ikke blev givet en godkendelse til at anvende stoffet, og hvilke omkostninger og fordele dette ville indebære for samfundet. En stor del af omkostningerne hidrører ofte fra den indsats og den investering, der kræves for at indføre et alternativt stof eller en alternativ teknologi. På grund af dette er den socioøkonomiske analyse snævert forbundet med analysen af alternativer. De to analyser kan præsenteres samlet i ét enkelt dokument ved at bruge det kombinerede format.

Med henblik på at vurdere indvirkningen på menneskers sundhed af den fortsatte anvendelse af stoffet kan du anvende referenceværdierne i appendiks B til vejledningen til den socioøkonomiske analyse og resultaterne af en ECHA-undersøgelse i 2015 om "villighed til at betale" for at undgå visse sundhedsmæssige konsekvenser.

I substitutionsplanen skitseres et forslag, herunder en tidsplan, hvori der redegøres for erstatningen af et bilag XV-stof med et egnet alternativt stof eller en egnet alternativ teknologi. Substitutionsplanen skal indgå i ansøgningen om godkendelse, hvis der findes egnede alternativer. Den kan også være påkrævet i forbindelse med gennemgangen af en given tilladelse.